Momsbekendtgørelsen § 125

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024

Investeringsguld
§ 125

Virksomheder, som leverer investeringsguld omfattet af momslovens § 73 a til købere her i landet eller til et andet EU-land, skal for transaktioner på 100.000 kr. og derover kræve, at deres kunder legitimerer sig. Dette gælder, uanset om transaktionen udføres i én eller i flere operationer, hvis der reelt foregår én transaktion.

Stk. 2 Såfremt transaktionens størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den påbegyndes, skal der kræves legitimation, så snart virksomheden får formodning om, at der er tale om en transaktion af den i stk. 1 nævnte art.