En ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret her i landet, betragtes først som indgivet, når den indeholder alle de oplysninger, som opfylder
-
1) kravene efter § 26 i denne bekendtgørelse, og
-
2) eventuelle krav, som den kompetente myndighed i det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort, stiller efter lovgivningen i dette land som følge af regler, der svarer til momslovens §§ 37-42.
Stk. 2 Skatteforvaltningen skal sende virksomheden en bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen.
Stk. 3 Såfremt virksomheden opfylder betingelserne efter stk. 1, og såfremt virksomheden i godtgørelsesperioden er registreret for afregning af afgift her til landet efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a, videresender Skatteforvaltningen ansøgningen til det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort.