Momsbekendtgørelsen § 26

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024

§ 26

Ansøgning om godtgørelse af afgift skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Virksomhedens navn og fuldstændige adresse,

  • 2) en adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation,

  • 3) en beskrivelse af virksomhedens erhvervsaktivitet, som varerne og ydelserne leveres til,

  • 4) den periode ansøgningen omfatter,

  • 5) en erklæring fra virksomheden om, at virksomheden ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret i det andet EU-land i godtgørelsesperioden, bortset fra transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter regler i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 34 eller § 36, stk. 2, eller varer og ydelser, der efter regler i det andet EU-land er omfattet af omvendt betalingspligt for afgift,

  • 6) virksomhedens momsregistreringsnummer, og

  • 7) oplysning om bankkonti (inkl. IBAN- og BIC-numre).

Stk. 2 Ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Leverandørens navn og fuldstændige adresse,

  • 2) leverandørens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, medmindre der er tale om indførsel,

  • 3) den alfanumeriske landekode for det andet EU-land,

  • 4) fakturaens eller importdokumentets dato og nummer, medmindre der er tale om indførsel,

  • 5) afgiftsgrundlaget og afgiftsbeløbet i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta,

  • 6) den godtgørelsesberettigede afgift, beregnet efter stk. 3,

  • 7) hvor det er relevant, pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift, og

  • 8) de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med koder efter stk. 4 og 5.

Stk. 3 Den godtgørelsesberettigede afgift efter stk. 2, nr. 6, skal beregnes som

Stk. 4 Ansøgning om godtgørelse af afgift skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art beskrevet med følgende koder:

  • 1) Brændstof,

  • 2) udlejning af transportmidler,

  • 3) udgifter vedrørende transportmidler (bortset fra de varer og ydelser, der henvises til i kode 1 eller 2),

  • 4) vejafgifter og bompenge,

  • 5) rejseudgifter såsom taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler,

  • 6) logi,

  • 7) fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser,

  • 8) entré til messer og udstillinger,

  • 9) udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation, eller

  • 10) andet.

Stk. 5 Når den i stk. 4 nævnte kode 10 anvendes, skal virksomheden angive de leverede varers og ydelsers art.