Momsbekendtgørelsen § 28

Denne konsoliderede version af momsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024 og bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024

Godtgørelse af afgift til virksomheder i andre EU-lande
§ 28

Det er en betingelse for Skatteforvaltningens behandling af en ansøgning efter momslovens § 45, stk. 1, om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, at virksomheden har indgivet ansøgning via web-portalen hos de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland, og at virksomheden ved den efterfølgende kontakt til Skatteforvaltningen om ansøgningen anvender elektronisk kommunikation.

Stk. 2 En virksomhed i et andet EU-land kan i en elektronisk indgivet ansøgning om godtgørelse af afgift og ved virksomhedens efterfølgende elektroniske kommunikation med Skatteforvaltningen om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. Skatteforvaltningen bestemmer, i hvilket omfang at der kan anvendes andre fremmedsprog.