En virksomhed, der er frivilligt registreret for køb og til- og ombygning af fast ejendom, jf. momslovens § 51, stk. 1, 4. pkt., med henblik på salg til en registreret virksomhed, kan få tilbagebetalt den afgift, som er betalt i forbindelse med købet og til- og ombygningen.
Stk. 2 Tilbagebetaling af afgift kan finde sted, når virksomheden over for Skatteforvaltningen dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en registreret virksomhed til afgiftspligtigt formål. Køberen skal samtidig over for Skatteforvaltningen erklære sig indforstået med at påtage sig den reguleringsforpligtelse, der hviler på den faste ejendom, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 4. Erklæringen afgives på en blanket udarbejdet af Skatteforvaltningen.