Udenlandske virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, skal udstede en faktura efter § 58 i denne bekendtgørelse uden oplysning om gældende afgiftssats og afgiftsbeløbets størrelse. Fakturaen skal desuden indeholde oplysninger om:
-
1) Købers registreringsnummer (cvr- eller SE-nummer).
-
2) Sælgers registreringsnummer i hjemlandet, hvis sælger ikke har et dansk registreringsnummer.
-
3) At køber skal svare den afgift, der påhviler ydelsen, f.eks. ved anførsel af »omvendt betalingspligt, køber afregner momsen« eller »reverse charge, buyer settles the VAT«.