Regnskabet over salg og afgiften heraf (den udgående afgift) skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsler af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser.
Stk. 2 Regnskabet over afgiften af erhvervelser af varer fra andre EU-lande og køb af varer fra udlandet, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, skal føres på kontoen for afgift af varekøb fra udlandet, jf. § 76, stk. 5, i denne bekendtgørelse.
Stk. 3 Regnskabet over afgiften af køb af ydelser fra andre EU-lande, for hvilken afgift virksomheden er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, skal føres på kontoen for afgift af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt, jf. § 76, stk. 6, i denne bekendtgørelse.
Stk. 4 En virksomhed, der skal angive leverancer af varer til andre EU-lande efter § 79, stk. 1, nr. 3, og § 99, stk. 1, nr. 1, i denne bekendtgørelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, skal sørge for, at de angivne beløb efter § 79, stk. 4, og § 99, stk. 2, nr. 3, i denne bekendtgørelse stemmer overens med hinanden for den relevante angivelsesperiode.
Stk. 5 En virksomhed, der skal angive leverancer af ydelser til andre EU-lande efter § 79, stk. 1, nr. 5, og § 99, stk. 1, nr. 2, i denne bekendtgørelse, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, skal sørge for, at de angivne beløb efter § 79, stk. 6, og § 99, stk. 2, nr. 4, i denne bekendtgørelse stemmer overens med hinanden for den relevante angivelsesperiode.