Momsloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af momsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om merværdiafgift (momsloven)

Lov nr. 375 af 18. maj 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024

Kapitel 1 1 Afgiftsområde
I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation begynder kapitel 1 med § 1, i stedet for med § 2, jf. lov nr. 375 af 18/5 1994.
§ 2

Det danske afgiftsområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover. Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Stk. 2 EU's afgiftsområde omfatter de områder, som er fastsat i EF's bestemmelser herom, herunder det danske afgiftsområde. Som steder uden for EU betragtes de områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområder.