Møntloven

Denne konsoliderede version af møntloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Møntlov

Lov nr. 817 af 21. december 1988,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1803 af 12. december 2018

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 1 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Fra
Til
Instans/myndighed
Afgørelsestype

Der er 12 afgørelser, som er markeret som tilhørende relaterede retsområder.
Søg i disse afgørelser:

  • Penge og betalinger
Fra
Til
Instans
Afgørelsestype
§ 1

Regningsenheden er 1 krone, som deles i hundrede øre.

§ 2

Erhvervsministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank lade præge og udstede mønter, herunder mønter til særlige lejligheder.

Stk. 2 Danmarks Nationalbank varetager de produktionsmæssige og administrative opgaver i forbindelse med møntudstedelsen.

Stk. 3 Bestemmelserne om mønternes pålydende, vægt, diameter, materiale og præg fastsættes ved kongelig anordning efter forhandling med Danmarks Nationalbank.

§ 3

Erhvervsministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte, at mønter ikke længere er gyldige som betalingsmiddel. Fristen for ugyldiggørelse skal i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank være mindst 3 måneder.

§ 4

De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de er blevet indkaldt og ugyldiggjort efter § 3.

Stk. 2 Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, eller som har været udsat for en behandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger, er ikke lovlige betalingsmidler.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en mønt ikke længere kan anses for lovligt betalingsmiddel efter stk. 2.

Stk. 4 Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve mønter af hver enhed.

§ 5

Erhvervsministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte bestemmelser om afrunding af ørebeløb ved betaling i dansk mønt.

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2 Samtidig ophæves møntlov, lov nr. 191 af 24. maj 1972, og lov nr. 207 af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.