Mortifikationsloven § 3

Denne konsoliderede version af mortifikationsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om mortifikation af værdipapirer

Lov nr. 145 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 2. juli 2015,
som ændret ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 og lov nr. 661 af 11. juni 2024

§ 3

Sag til mortifikation ifølge denne lov anlægges i den del af riget, hvor dokumentet er udstedt. Dersom udstedelsesstedet ikke kan oplyses, eller dokumentet er udstedt uden for riget, anlægges sagen i den del af riget, hvor udstederen har hjemting eller, hvis han efter dokumentets udstedelse har mistet sit hjemting her i riget, havde hjemting, før han mistede det.

Stk. 2 Ved oplagsbeviser, oplagspantebeviser (warrants) og ved dokumenter, der giver pant i fast ejendom eller registreret skib, anlægges sagen i den del af riget, hvor oplagshuset eller ejendommen ligger, eller hvor skibet har sit hjemsted. Sag til mortifikation af veksler, checks og konnossementer anlægges i den del af riget, hvor pengene skal betales eller varerne afleveres.