Kapitel 1 1 Formål
Lovens formål er gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle betydningen af disse i samspil med verden omkring os.
Stk. 2 Loven har endvidere til formål at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger og fortidsminder.
Stk. 3 Medmindre andet er fastsat, finder lovens regler anvendelse på de statslige museer under Kulturministeriet og på de statsanerkendte museer, der modtager statstilskud efter loven.
Gennem de indbyrdes forbundne opgaver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling skal museerne i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv
-
1) aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende,
-
2) udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund og
-
3) sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse.
Stk. 2 Museerne skal samarbejde om de opgaver, som er nævnt i stk. 1.