Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum under Københavns Universitet udgør sammen med Botanisk Have under Københavns Universitet Statens Naturhistoriske Museum og udfører hovedmuseumsopgaven inden for det naturhistoriske område, jf. § 12. Museerne har til opgave at belyse naturen fra dens oprindelse til vor tid.
Stk. 2 For den danske naturs vedkommende skal museerne anlægge og opretholde repræsentative samlinger.
Stk. 3 Museerne skal synliggøre og perspektivere samlingerne ved deltagelse i internationalt samarbejde.
Stk. 4 Museernes samlinger danner grundlag for forskning og for museernes alment oplysende virksomhed.