Forfattere: Torsten Iversen, Jesper Lau Hansen, Henrik Udsen, Linda Nielsen og Jan Schans Christensen
Udgivelsesdato: 23. september 2018
ISBN: 9788757441130
- Side 779 -
...handler dette bidrag om de juridiske anvarsproblemer, der opstår mht. retsfaktum og retsfølge, når der som i naturbeskyttelseslovens § 3 er fastsat et forbud mod at foretage ændringer i bestemte naturtypers tilstand for at beskytte naturens dynamik mod nye former for menneskelig indgriben, og loven kræver fysisk lovliggørelse i tilfælde af overtrædelser.
(...)
Beslægtede beskrivelsesproblemer gør sig gældende mht. retsfaktum i naturbeskyttelseslovens § 3, der indeholder et forbud mod, at der foretages ændringer i tilstanden i beskyttede naturtyper omfattet af § 3, medmindre der er meddelt dispensation efter § 65, stk. 2. Selv om § 3 lyder enkel, frembyder reglens anvendelse betydelige analytiske udfordringer.
- Side 780 -
Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er det forbudt at foretage ændringer i tilstanden i mange vandløb, alle naturlige søer på over 100 m2 samt på he-
- Side 788 -
...efter vandløbsloven og planloven, er betinget af, at der efterfølgende er truffet afgørelse om retlig lovliggørelse, når adgangen til at kræve fysisk lovliggørelse er fortabt som følge af passivitet. [...] fordi tilsynsmyndigheden og lodsejerne ikke inden rimelig tid havde reageret mod de ulovligt etablerede søer trods viden om de faktiske forhold.«
- Side 792 -
...objektiv overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3 anskues på følgende måde: Er ansvar for pligtnormen betinget af uagtsomhed, består pligtsubjektets valgmulighed i omhyggelig agtpågivenhed, men som § 3 er udformet, vil ejeren i mange tilfælde ikke vide, at lokaliteten er omfattet af § 3, når ejeren ikke har modtaget underretning af myndigheden.
(...)
- Side 794 -
...vidst, at arealet var omfattet af § 3. Som en tredje variant må nævnes MAD 2014.354 Nmk, hvor klagenævnet ophævede lovliggørende dispensation til vej gennem § 3 mose med den begrundelse, at ejeren som følge af myndighedspassivitet havde en berettiget forventning om, at vejen kunne opretholdes, og at forholdet som følge heraf måtte anses for lovlig.
- Side 795 -
...indrettet på en sådan måde, at det som altovervejende hovedregel kunne ske uden erstatning til ejeren ud fra den betragtning, at de beskyttede naturtyper angår arealer, som i forvejen havde ingen eller meget beskeden værdi for ejeren, at reglen ikke griber ind i ejerens hidtidige lovlige anvendelse, og at ejeren har mulighed for at søge dispensation.
(...)
Forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 3 mod at foretage ændringer i tilstanden i bestemte naturtyper er i en vis forstand udtryk for, at lovgiver