Naturbeskyttelsesloven § 86

Denne konsoliderede version af naturbeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om naturbeskyttelse

Lov nr. 9 af 3. januar 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 614 af 11. juni 2024 og lov nr. 1467 af 10. december 2024

§ 86

Klageberettiget er

  • 1) adressaten for afgørelsen,

  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

  • 3) offentlige myndigheder,

  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2 Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af

  • 1) enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, og

  • 2) de personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2 og 5-7.

Stk. 3 Ved klage efter stk. 1, nr. 6 og 7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.