Gasforsyningsloven § 23a

Denne konsoliderede version af gasforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gasforsyning

Lov nr. 449 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 923 af 18. maj 2021, lov nr. 1594 af 28. december 2022, lov nr. 1787 af 28. december 2023 og lov nr. 674 af 11. juni 2024

Gasforsyningsafbrydelser
§ 23a

Med henblik på håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, herunder på følgende områder:

  • 1) Afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrupper.

  • 2) Krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger til myndigheder om beskyttede og ikkebeskyttede kundegrupper og deres gasforbrug.

  • 3) Udstedelse af forbud til kunder omfattet af ikkebeskyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller fjernvarme.

  • 4) Etablering af en kompensationsordning, der finder anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.