Priser for ydelser fra transmissionssystemejer eller systemoperatør fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemoperatør med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning.
Stk. 2 Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 3.
Stk. 3 Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionssystemejerens eller systemoperatørens regning.
Stk. 4 Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:
-
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
-
I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 38, stk. 6, ved en fejl skrevet "forrentningsrammen" i stedet for "omkostningsrammen", jf. § 3, nr. 10, og § 4 i lov nr. 2211 af 29. december 2020. 2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
-
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
-
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssystemejer eller systemoperatør.
-
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om
-
6) Opgørelse og afvikling af differencer.