Ved ansøgning om navneændring betales efter § 25 a i navneloven et gebyr til den myndighed, som ansøgningen skal indgives til, jf. §§ 16 og 19 i navneloven. Gebyret skal være indbetalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om navneændring.
Stk. 2 Gebyret indbetales via den digitale selvbetjeningsløsning, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. Skal ansøgningen indgives på en blanket, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, indbetales gebyret til den bankkonto, som fremgår af blanketten.
Stk. 3 Personregisterføreren og Familieretshuset påser, at gebyret er betalt, inden sagsbehandlingen påbegyndes.