NIS-loven § 5

Denne konsoliderede version af nIS-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester

Lov nr. 436 af 8. maj 2018

§ 5

Operatører af væsentlige tjenester skal hurtigst muligt underrette Erhvervsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed om hændelser, der har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som de leverer. Underretningen skal indeholde oplysninger, der gør det muligt for Erhvervsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed at fastslå eventuelle grænseoverskridende konsekvenser af hændelsen.

Stk. 2 Med henblik på at fastlægge omfanget af en hændelses konsekvenser efter stk. 1 skal operatøren navnlig inddrage følgende kriterier:

  • 1) Antallet af brugere, der berøres af afbrydelsen af den væsentlige tjeneste.

  • 2) Hændelsens varighed.

  • 3) Den geografiske udbredelse med hensyn til det område, der er berørt af hændelsen.

Stk. 3 Er en operatørs levering af en væsentlig tjeneste afhængig af en tredjepartsudbyder af digitale tjenester, skal operatøren underrette Erhvervsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed om alle de væsentlige konsekvenser for den væsentlige tjenestes kontinuitet, som følger af en hændelse hos den pågældende udbyder.

Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1 og 3 og om kriterierne for fastlæggelse af omfanget af en hændelses konsekvenser efter stk. 2.