For elever på den toårige uddannelse til hf-eksamen afgiver institutionen hurtigst muligt efter elevens sygemelding afsluttende standpunktskarakter i det fag eller den del af et fag (mundtlig eller skriftlig), som eleven skulle have været til sygeprøve i, hvis prøven ikke var aflyst efter § 1, stk. 1.
Stk. 2 Den afsluttende standpunktskarakter efter stk. 1 skal udtrykke graden af elevens opfyldelse af de faglige mål i den relevante læreplan. Den afsluttende standpunktskarakter gives ud fra en helhedsvurdering på baggrund af underviserens kendskab til elevens faglige niveau i den daglige undervisning, herunder i undervisningen før nødlukningen og i nødundervisningen. I helhedsvurderingen indgår endvidere en individuel faglig vurderingssamtale med eleven. Denne samtale indgår som en del af nødundervisningen.