Kapitel 3 1 Nordsøfonden
Nordsøfonden er en offentlig fond, der varetager den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter og den statslige deltagelse i licenser vedrørende CO2-lagring og dertil relaterede aktiviteter.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Nordsøfonden.
Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Nordsøfonden.
Stk. 4 Nordsøfonden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaftaler og lign. i Danmark og i udlandet.
Nordsøfonden oppebærer indtægter fra salget af sin andel af olie- og gasproduktionen og tariffer og indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteterne.
Nordsøfondens indtægter anvendes først til at dække alle udgifter forbundet med statsdeltagelsen og administrationen heraf, herunder renter og afdrag på Nordsøfondens lån. Overskudslikviditet herudover skal overføres til statskassen som udbytte under hensyntagen til likviditetsbehov forbundet med fremtidige udgifter og investeringer.
Finansministeren bemyndiges til gennem statslige genudlån at dække den del af Nordsøfondens finansieringsbehov, der ikke kan finansieres af fondens indtægter.
Staten indtræder i Nordsøfondens og dennes datterselskabers rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Erhvervsministeren kan i forbindelse med statens deltagelse i kulbrinteaktiviteter og CO2-lagringsaktiviteter stille garanti for Nordsøfondens aktiviteter.