Forfattere: Mohammad Ahsan, Azad Taheri Abkenar og Christian Østrup
Udgivelsesdato: 24. maj 2023
ISBN: 9788757432596
- Side 322 -
...afklare, om udtalelsen, som ministeriet ikke kunne identificere med sikkerhed, havde været afgivet til de norske myndigheder (altså til udenforstående). Dette fulgte dels af officialprincippet, dels af at ministeriet havde pligt til at udfolde rimelige bestræbelser på at rekonstruere udtalelsen, der ved en fejl ikke var blevet journaliseret på sagen.
- Side 353 -
...Ombudsmanden lagde til grund, at Statsministeriet – eller med Statsministeriets viden en anden myndighed – ikke havde givet det omhandlede dokument (eller oplysninger herfra) til udenforstående. Journalistens oplysning om medieomtalen af det pågældende dokument kunne derfor ikke føre til, at dokumentet efter ombudsmandens opfattelse skulle udleveres.
- Side 393 -
...måde afspejler den pågældende myndigheds interne overvejelser om sagens afgørelse eller fortsatte behandling. I forlængelse heraf lagde ombudsmanden vægt på, at dokumenterne i alt væsentligt indeholdt Statsministeriets vurderinger og overvejelser, hvorfor dokumenterne allerede af denne grund ikke var omfattet af 2013-offentlighedslovens § 26, nr. 4.
- Side 396 -
...andet er 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 2 – hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove – ophævet, idet den brevveksling, der omfattes af 1985-offentlighedslovens § 10, nr. 2, falder inden for anvendelsesområdet for 2013-offentlighedslovens § 24, stk. 1, om ministerbetjening.
(...)
...der delvis videreføres i 2013-offentlighedslovens § 27, nr. 1 – ændret således, at den ikke længere omfatter referater af møder mellem ministre samt dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder. Dette skyldes, at de pågældende referater og dokumenter er omfattet af 2013-offentlighedslovens § 24, stk. 1, om ministerbetjening.
- Side 438 -
...fremadrettet. I den forbindelse fremhævede ombudsmanden, at selvom den del af oplysningerne, der omhandlede SKATs tidligere praksis på området, isoleret set kunne betragtes som oplysninger om (tidligere) gældende ret, måtte oplysningerne i den foreliggende sammenhæng betragtes som fakta, der belyser motiverne for de tiltag, som SKAT planlagde i sagen.
(...)
- Side 439 -
...udtalelse af 4. november 2014 (sag nr. 15/03807) Sagen må læses på den måde, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i et idékatalog om bekæmpelse af terror og ekstremisme – der var undtaget efter 2013-offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1 – havde ekstraheret oplysninger om Udlændingestyrelsens praksis, PET’s praksis samt praksis i andre lande.
- Side 444 -
...efter deres karakter vedrører faktuelle forhold – f.eks. hvad der har været udgifterne til en allerede gennemført udflytning – gør det efter min opfattelse ingen forskel, at myndighedens fastlæggelse af disse forhold beror på et estimat eller skøn mv., og at f.eks. opgørelsen af udgifter som de nævnte derfor kan være forbundet med en vis usikkerhed«.
(...)
...eller oplysninger om noget, som allerede var sket eller besluttet, som udgangspunkt var ekstraheringspligtige efter § 28, stk. 1, 1. pkt. (der svarer til 1985-offentlighedslovens § 11, stk. 1). Det modsatte var udgangspunktet for oplysninger, der byggede på fremadrettede vurderinger, f.eks. af hvad udgifterne til udflytning måtte antages at blive.
- Side 446 -
...idékataloget om Udlændingestyrelsens praksis, PET’s praksis samt praksis i andre lande. Ombudsmandens udtalelse må læses således, at han er enig i, at oplysninger om forslag til fremadrettet praksis ikke var ekstraheringspligtige, men at idékataloget indeholdt enkelte yderligere ekstraheringspligtige oplysninger end dem, som ministeriet havde fundet.
- Side 452 -
...bemærkning om »efterfølgende irrelevans« primært var knyttet til den situation, hvor oplysninger erstattes af andre og bedre opdaterede oplysninger. Det forhold, at oplysningerne var taget ud i den endelige version, betød således ikke nødvendigvis, at oplysningerne var irrelevante. Spørgsmålet om relevans beroede på en konkret vurdering, hvor det skulle