Offentlighedsloven § 29

Denne konsoliderede version af offentlighedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov nr. 606 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020,
som ændret ved lov nr. 655 af 11. juni 2024

Meddelelse af interne faglige vurderinger
§ 29

Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan el.lign. Det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og for Danske Regioner.

Stk. 2 § 28, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.