Offshoresikkerhedsloven § 28

Denne konsoliderede version af offshoresikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1424 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018,
som ændret ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 og lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 28

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast anlæg, et mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.

Stk. 2 Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som minimum indeholde

  • 1) tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,

  • 2) den ønskede varighed af tilladelsen og

  • 3) en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 3 Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom. Ansøgningen skal indeholde ajourført materiale i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.

Stk. 4 For den del af aktiviteterne, der vedrører et mobilt ikkeproduktionsanlæg, kan tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års varighed.