Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, skal følges i forbindelse med anlægs, tilsluttet infrastrukturs, rørledningers og brøndes konstruktion, indretning og udstyr.
Stk. 2 Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Ved fravigelsen skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.