Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og beslutninger truffet i medfør af loven.
Stk. 2 Opstår der fare for okkergener ved driften af de okkerrensningsanlæg, der er nævnt i § 3, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejeren inden en fastsat frist at udbedre anlægget og om nødvendigt straks at standse afledningen.
Stk. 3 Når et pålæg efter stk. 2 ikke efterkommes, kan kommunalbestyrelsen lade det fornødne arbejde udføre på ejerens bekostning.
Stk. 4 Opstår der fare for okkergener ved en udgrøftning eller dræning, der i strid med § 2 er påbegyndt uden godkendelse efter § 3, eller hvor godkendelsen er bortfaldet efter § 8, kan kommunalbestyrelsen lade det fornødne arbejde udføre på ejerens bekostning, når et pålæg til ejeren om at standse afledningen ikke efterkommes.