Lovens formål er at
-
1) fastsætte rammer for og medvirke til at styrke udbredelsen af en bæredygtig, økologisk produktion,
-
2) beskytte forbrugernes interesser og imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter produkter fremstillet ved hjælp af processer, der tager særligt hensyn til miljø, natur, biodiversitet, planters, dyrs og menneskers sundhed samt dyrevelfærd, og
-
3) sikre de økologiske producenter og handlende rimelige og ensartede vilkår.