Øl- og vinafgiftsloven § 33

Denne konsoliderede version af øl- og vinafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven)

Lov nr. 1015 af 19. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 23. april 2024,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024

§ 33

Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller modtaget fra udlandet, må ikke uden told- og skatteforvaltningens tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.

Stk. 2 Afgiftspligtige varer, der er importeret eller modtaget fra udlandet, må ikke uden told- og skatteforvaltningens tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af spiritus.

Stk. 3 Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke benyttes betegnelser, etiketter, reklamer og lign, der kan give køberen opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er berigtiget.