Kapitel 13 1 Ikrafttræden m.v.
Loven træder i kraft den 1. maj 2012.
Stk. 2 §§ 6-11, 13-16 og 20, § 23, stk. 1, nr. 1-4, og § 24 finder anvendelse fra den 31. december 2012.
Stk. 3 Klima-, energi- og bygningsministeren kan uanset stk. 2 fra den 1. maj 2012 træffe afgørelse efter § 10, stk. 1, om godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, der omfatter perioden efter den 31. december 2012.
Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter ophæves den 31. december 2012.
Stk. 2 Regler, der er fastsat i henhold til lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.