Kapitel 6 1 Oplysningspligt og fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre
Lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder med kommercielle lagre skal til klima-, energi- og bygningsministeren udarbejde og fremsende oplysninger, som er nødvendige for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov. Tilsvarende gælder oplysninger til brug for den løbende udarbejdelse af olie- og energistatistik og for fremsendelse til andre myndigheder og internationale organisationer.
Stk. 2 Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter, skal efter anmodning give klima-, energi- og bygningsministeren alle oplysninger af relevans dels for at vurdere, om der oplagres råolie eller olieprodukter i Danmark, som er omfattet af lagringspligt, dels for at understøtte den løbende kontrol af rapporteringen om beredskabslagrene.
Stk. 3 Øvrige virksomheder med betydning for den danske olieforsyning skal efter anmodning fremsende oplysninger til klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 4 Klima-, energi- og bygningsministeren kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger til kontrolformål.
Stk. 5 Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 1-3, herunder om månedlig fremsendelse af oplysninger om lagerbeholdninger og varebevægelser, fremsendelse af oplysninger i krisesituationer, frister for fremsendelse af oplysninger, virksomhedernes egenkontrol forud for fremsendelse af oplysninger, håndtering af fremsendelse af urigtige eller ikkerettidige oplysninger samt fremsendelse af oplysninger på ad hoc-basis.
Klima-, energi- og bygningsministeren fører en fortegnelse over alle beredskabslagre, som holdes for at dække lagringspligt efter § 6, stk. 1, og som ikke er specifikke lagre. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde oplysninger om lagerbe-holdningens
-
1) geografiske placering i form af lagersted,
-
2) størrelse,
-
3) art i form af produktkategorier og
-
4) ejer.
Stk. 2 Klima-, energi- og bygningsministeren fører en fortegnelse over alle specifikke lagre, som holdes her i landet. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde de oplysninger, som er angivet i stk. 1, nr. 1-4.