- Side 144 -
...er foreneligt med Bernerkonventionens art. 6 bis, stk. 1, der siger, at ophavsmænd beholder de ideelle rettigheder, selvom ophavsretten er blevet overdraget. Se hertil Niklas Bruun i Vennebog til Mogens Koktvedgaard (1993) s. 160 ff., Jan Rosén i NIR 1993/355, Nordell i NIR 1993/374 og Wolk: Arbetstagares immaterialrätter, Stockholm 2008 s. 82 ff.
- Side 173 -
For det andet kan ophavsmanden forbyde, at man ændrer hans værk på en måde, der krænker hans litterære eller kunstneriske egenart, eller at man spreder, viser eller fremfører det offentligt på en måde eller i en sammenhæng, der gør det. Den ret kaldes respektretten. Den fremgår af ophavsretslovens § 3, stk. 2.
- Side 175 -
I praksis har der kun været ret få trykte sager om faderskabsretten. Se bl.a. U 1947/187 Ø. Derimod har der været en hel del utrykte domme. Se nærmere Thors/de Waal, Kreditering af musikværker på radio og tv. Ophavsretslovens § 3, stk. 1, Kbh. 2011. Man kan downloade bogen gratis på www.ubva.dk under »Publikationer«.
- Side 242 -
Det kan også være i strid med god skik-kravet at citere noget, der drejer sig om noget seksuelt, eller at tage et citat over i et værk, der gør det. Se den norske højesteretsdom i NIR 2010 s. 563 ff. Se også ovenfor E.2.c om ophavsretslovens § 3, stk. 2.