Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 2-4 og §§ 6-14.
Stk. 2 Fordringer m.v., for hvilke fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har iværksat inddrivelse, overgår til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 1. november 2005, jf. dog § 14.
Stk. 3 Lovens regler om klage til Landsskatteretten har virkning for klager over afgørelser om inddrivelse, der er truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis klagen modtages den 1. november 2005 eller senere.
Stk. 4 Afgørelser om inddrivelse omfattet af klagereglerne i § 4, stk. 1, der inden den 1. november 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato, jf. dog § 14.