Politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil, kan ved opslag eller offentlig bekendtgørelse forbyde færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder.
Stk. 2 På de i stk. 1 nævnte vandområder må der ikke hugges våger i isen uden politiets tilladelse. Vågerne skal indhegnes eller afmærkes forsvarligt.