Et forslag til risikostyringsplan kan ikke vedtages, hvis andre kommunalbestyrelser har gjort skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer.
Stk. 2 Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne, forelægges sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse om den nødvendige ændring.