Pakkerejseloven § 9

Denne konsoliderede version af pakkerejseloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

denne lov blev ophævet den 1. juli 2018, men er stadig gældende for aftaler indgået før den 1. juli 2018

Lov om pakkerejser

Lov nr. 472 af 30. juni 1993

Afbestilling
§ 9

Kunden kan afbestille en pakkerejse. Afbestiller kunden pakkerejsen, kan arrangøren alene kræve et passende vederlag, der er fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter.

Stk. 2 Afbestillingsretten efter stk. 1 kan begrænses eller fraviges i aftalen, hvis arrangørens afbestillingsret over for tredjemand er begrænset.

Stk. 3 Kunden kan endvidere afbestille en pakkerejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før pakkerejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder. Kunden har i så fald krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.

Stk. 4 Stk. 3 gælder ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kendte den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindelig kendt.