Kapitel 1 Lovens område.
Loven gælder for selvstændig næringsvirksomhed ved
-
1) handel med eller køb af brugte genstande, der ikke sker som et sædvanligt led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller industrivirksomhed;
-
2) udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler, og formidling af sådanne lån (pantelånervirksomhed).
Stk. 2 Loven gælder dog ikke for
-
1) handel med eller køb af registreringspligtige motorkøretøjer;
-
2) handel med bøger og frimærker;
-
3) opkøb, der ikke sker på fast forretningssted, af genstande, der udelukkende afhændes til næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning;
-
4) ydelse og formidling af lån mod håndpant i værdipapirer eller registreringspligtige motorkøretøjer eller for udlånsvirksomhed, der udøves af banker, sparekasser eller det kgl. assistentshus.
Stk. 3 I det omfang, en virksomhed ifølge stk. 1 og 2 er omfattet af denne lov, er den ikke undergivet reglerne i næringsloven.
Stk. 4 Justitsministeren kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 helt eller delvis skal gælde for anden selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte genstande end den, der efter stk. 1 og 2 er omfattet af loven, samt for auktionsholderes virksomhed vedrørende auktionssalg af brugte genstande.