Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold til loven, herunder regler om
-
1) regnskabsførelse og opbevaring af forretningsbøger;
-
2) pligt til at afkræve kunder legitimation;
-
3) førelse og gennemgang af registre over efterlyste koster;
-
4) opbevaring og gennemgang af meddelelser fra offentlige myndigheder;
-
5) forbud mod, at visse genstande købes eller modtages som pant;
-
6) forretningslokalernes indretning;
-
7) opbevaring af opkøbte brugte genstande;
-
8) udfærdigelse af lånebeviser;
-
9) opbevaring af pantsatte genstande samt bortsalg af panter, der ikke er indløst rettidigt;
-
10) forrentning af lån hos pantelånere og forbud mod fastsættelse af yderligere omkostninger i forbindelse med sådanne lån.
Stk. 2 Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne lovs område.