En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i regionen. Tilskuddet udgør årligt 2,50 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af følgende betingelser:
-
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation i regionsrådet ved det senest afholdte regionsrådsvalg.
-
2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte regionsrådsvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer.