Pasbekendtgørelsen Kapitel 4

Denne konsoliderede version af pasbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om pas m.v.

Bekendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 30. juni 2022 og bekendtgørelse nr. 1377 af 4. december 2024

Kapitel 4 Personer under 18 år
§ 19

Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver eller indehavere i forbindelse med pasansøgning, jf. § 5, ved underskrift meddele samtykke til pasudstedelsen.

Stk. 2 Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, er samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver dog tilstrækkeligt, hvis den anden ved fravær, sygdom eller andre særlige grunde er forhindret i at samtykke.

Stk. 3 Er det ikke muligt at opnå samtykke efter stk. 1-2, og opretholder ansøgeren sin ansøgning, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse efter stk. 4.

Stk. 4 Politiet kan tillade, at pas udstedes uden samtykke efter stk. 1-2, når ganske særlige omstændigheder taler for pasudstedelsen. Opholder barnet sig i udlandet, kan politiet under de samme betingelser tillade udstedelse af pas til det pågældende barn.

§ 20

Forældremyndighedsindehavere, der afgiver samtykke i medfør af § 19, stk. 1, samt personer, der erklærer at være eneindehaver af forældremyndigheden over et barn, er forpligtet til på forlangende at dokumentere de afgivne oplysninger.