Forfattere: Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen
Udgivelsesdato: 05. februar 2024
ISBN: 9788757452488
- Side 286 -
...opfinderens arbejdsgiver), skal ansøgeren godtgøre sin ret til opfindelsen, se PTL § 8, stk. 4, jf. hertil §§ 17 og 18. Opfinderen skal altid være en bestemt person eller bestemte personer. Juridiske personer anerkendes ikke som opfindere. De kan derimod godt være ansøgere, men dertil kræves, at opfinderretten er overdraget til dem, jf. nærmere nedenfor D.
- Side 303 -
Patentrettens saglige område er afgrænset i lovens indledende bestemmelser (PTL §§ 1, 1 a, 1 b og 2). Heraf fremgår følgende:
(...)
- Side 304 -
...afgrænsning af patentrettens saglige område, der er fastlagt i PTL §§ 1 og 2, svarer nøje til afgrænsningen i henhold til EPK, se dennes art. 52 ff. En ensartet ordlyd af bestemmelserne er imidlertid ikke en tilstrækkelig garanti for en ensartet praksis. Hertil kræves også, at man nøje følger og respekterer EPOs praksis som den normgivende, jf. ovenfor A.2.
- Side 305 -
...patenterbare opfindelser. Der kan således ikke opnås noget retsværn efter patentloven, men muligvis efter andre regler. Dette gælder f.eks. de kunstneriske frembringelser, der beskyttes af de ophavsretlige regler, jf. kap. II. Apparater og redskaber, der kan anvendes i kunsten og matematikken mv. (musikinstrumenter, regnemaskiner mv.) kan patenteres.
(...)
...navnlig kontraktretten og generalklausulen i MFL § 3, i sidste fald hvis der foreligger illoyal markedsfortrængning eller lignende. Der kan eksempelvis være store erhvervsmæssige interesser knyttet til nye spil (kortspil, »Matador-spil« o.lign.). Om ophavsret til spil (Matador) og konkurrenceretlig beskyttelse heraf se Torvald Løchen i NIR 1989/282.
...konstaterende akt. Opdagelsen beror på iagttagelse og erkendelse. Man aflurer naturen dens hemmeligheder og erkender visse lovmæssige sammenhænge (»naturkræfter« o.lign.). Selve denne erkendelse ligger hinsides patentretten. Opfindelsen tilføjer derimod noget nyt, dvs. noget, der ikke på forhånd er givet i naturen. Eksempel: H.C. Ørsted opdager det
- Side 308 -
...opfindelsen i form af »... some profitable use for which [the invention] can be employed« (T-870/04 af 11.5.2006). Denne anvendelse skal påpeges af patentansøger, og kravet om industriel udnyttelse tjener dermed det principielle formål at forhindre, at patentansøgere søger at forbeholde sig uudforskede områder med henblik på senere forskningsaktivitet.
- Side 309 -
...fyldestgørende og videnskabeligt korrekt forklaring på fænomenets eksistens eller virkemåde. Opfinderen skal derimod kunne forklare, hvordan opfindelsen virker, og her i det mindste kunne dokumentere, at det er sandsynligt, at opfindelsen løser det angivne tekniske problem, jf. fra EPOs praksis f.eks. T-932/92, T-1329/04, T-108/09, T-488/16 og T-1322/17.
(...)
- Side 310 -
...proces. Det er tiltrækkeligt, at man kan producere organismen ved at få adgang til og mangfoldiggøre en prøve heraf fra et tilgængeligt depot. I biotek-direktivet udtales også ganske klart i art. 3, stk. 2, at »biologisk materiale... kan være genstand for en opfindelse, også selv om det i forvejen fandtes i naturen« (implementeret ved PTL § 1, stk. 6).
...benytter en computer) ikke bringer undtagelsen i spil: Et cykelgear, som bruger en chip med et computerprogram til at skifte gear automatisk, patenteres på samme måde, som hvis opfindelsen havde gjort brug af mekaniske elementer til at opnå den samme effekt. Bedømmelsen af, om opfindelsen har opfindelseshøjde er også den samme i de to situationer. Man
- Side 323 -
...selvsagt fortsat stor betydning, men kan man dog godt drøfte, om det kan begrunde en egentlig undtagelse fra patentsystemet, eller om man kunne opnå det samme med en mere begrænset indskrænkning, som sikrede den fornødne frihed, men samtidig muliggjorde patentering og dermed stimulerede til innovation og udvikling af nye kirurgiske metoder o. lign.
- Side 327 -
...menneskeligt mulige på teknikkens øjeblikkelige stade, og når det drejer sig om levende organismer, vil man typisk ikke være i stand til at reproducere dem med den fornødne identitet, så længe man anvender traditionelle formeringsteknikker. Æblet falder måske ikke langt fra stammen, men fuld identitet kan dog ikke påregnes med nogen større sikkerhed.
- Side 332 -
...patentbekendtgørelsens kap. 6. Ved mikroorganismer forstås herved ethvert materiale af mikroskopisk eller submikroskopisk størrelse, som enten kan replikere sig selv eller styre sin egen replikation (f.eks. vira, plasmider, cellelinjer, protozoer og éncellede alger). Mange patenter inden for dette område er af stor betydning for lægemiddelindustrien (antibiotika).
(...)
...nogen tvivl herunder med at forstå, hvad der ligger i kravet om »væsentligt« biologisk. I G-2/07 (broccoli I) og G-1/08 (tomat I) af 9.12.2010 forklarede EPOs udvidede appelkammer, at selve den omstændighed, at en krydsning mellem to planter involverer brugen af et teknisk element (f.eks. et drivhus eller en pensel) ikke bringer forholdet uden for for-
- Side 346 -
...dette ikke er tilfældet, idet retten tilkommer f.eks. en samarbejdspartner eller opfindelsen er stjålet, overføres ansøgningen og de dermed følgende rettigheder til den berettigede, jf. nærmere i det følgende. Se fra praksis SHD af 2.12.2014, T-0011-12, hvor retten til en opfindelse, som var gjort i et samarbejde mellem to virksomheder, fandtes at
- Side 355 -
...f.eks. viden, som opstår tilfældigt i forbindelse med eksperimenter eller som er »gjort af« en algoritme (se lige nedenfor), vil kunne danne grundlag for en patentansøgning. »Opfinder« er den person, som erkender den pågældende viden, kan relatere den til løsningen af et teknisk problem, og beskrive den på en måde, så kravene i patentretten er opfyldt.
- Side 359 -
...rettigheder, som PTL giver. Dette er ifølge PTL § 1, »den som har gjort en opfindelse«, jf. lige ovenfor. Status som »opfinder« er med andre ord udtømmende reguleret i PTL, hvor den endog har karakter af et retskrav, jf. fortsættelsen af PTL § 1 »... har ret til...« og PTL § 8, stk. 4, hvorefter »opfinderens navn« skal nævnes i patentansøgningen.
- Side 369 -
...lang række benyttelseshandlinger – fremstilling, anvendelse, import mm. – der er forbeholdt patenthaveren, og som andre derfor ikke må foretage »uhjemlet«, dvs. uden særlig tilladelse, f.eks. i form af en licens. Eneretten begrænses endvidere gennem visse, særligt lovbestemte indskrænkninger, jf. herom nedenfor G om konsumption, forsøgsøjemed etc.
- Side 422 -
...materiale på ansøgningstidspunktet, fordi opfindelsen ifølge sin beskaffenhed ikke var patenterbar etc., og domstolene har adgang til fuld, materiel efterprøvelse af disse spørgsmål. Herudover opregnes der i § 52, stk. 1, nr. 2-4, nogle ugyldighedsgrunde, der har med selve ansøgningsproceduren at gøre, bl.a. at beskrivelsen ikke er fyldestgørende.