Pensionsafkastbeskatningsloven § 26

Denne konsoliderede version af pensionsafkastbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1535 af 19. december 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 6. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1176 af 19. november 2024

§ 26

Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en dansk banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende bankdag.

Stk. 2 For udenlandske forsikringsselskaber m.v. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den førstkommende bankdag i det land, hvor selskabet m.v. har hjemsted, hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en banklukkedag i det land, hvor selskabet m.v. har hjemsted.