Pensionsafkastbeskatningsloven § 32a

Denne konsoliderede version af pensionsafkastbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1535 af 19. december 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 6. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1176 af 19. november 2024

§ 32a

Virksomheder, der efter § 29, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2 Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.