Kapitel 2 Pensionsordningernes betegnelse m.v.
Forsikringsselskaber m.v. skal ved oprettelse eller ændring af livsforsikringer, invalideforsikringer m.v. anføre i forsikringspolicen eller pensionsaftalen, hvilken beskatningsform forsikringen eller pensionsordningen er undergivet. Angivelsen skal ske med den eller de af følgende betegnelser, der svarer til policens eller aftalens indhold:
-
1) Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension.
-
2) Ophørende alderspension.
-
3) Rateforsikring i pensionsøjemed.
-
4) Kapitalforsikring i pensionsøjemed.
-
5) Indeksordning.
-
6) Livsforsikring uden fradragsret.
-
7) Livsforsikring uden fradragsret omfattet af reglerne om afgiftspligtig præmie eller bidrag.
-
8) Livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.
-
9) Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A.
-
10) Ophørende alderspension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A.
-
11) Rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A.
-
12) Rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 B.
-
13) Pensionskasseordning, syge- og ulykkesforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.
-
14) Aldersforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A.
Ved oprettelsen af pensionskasser, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, jf. § 3, og af pensionsfonde og lignende, der skal godkendes efter pensionsbeskatningslovens § 6, eller ved ændringer i vedtægter eller pensionsregulativet skal det anføres i vedtægterne eller pensionsregulativet, hvilken beskatningsform pensionsbidrag m.v. og ydelserne til medlemmerne er omfattet af. Angivelsen skal ske med den eller de af følgende betegnelser, der svarer til vedtægternes eller pensionsregulativets indhold:
-
1) Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension.
-
2) Ophørende alderspension.
-
3) Rateforsikring i pensionsøjemed.
-
4) Supplerende engangsydelse.
-
5) Supplerende engangssum.
-
6) Kapitalforsikring i pensionsøjemed.
-
7) Aldersforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A.
Ved oprettelse eller ændring af opsparingsordninger, der skattemæssigt skal behandles efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, skal banker, sparekasser, andelskasser, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde i aftaledokumentet og på eventuelle kontrabøger, depotbeviser samt på kontoudskrifter og lignende anføre, hvilken beskatningsform opsparingen er undergivet. Angivelsen skal ske med den af følgende betegnelser, der svarer til aftalens indhold:
-
1) Rateopsparing i pensionsøjemed.
-
2) Opsparing i pensionsøjemed.
-
3) Indeksordning.
-
4) Pensionskonto, jf. pensionsbeskatningslovens § 42.
-
5) Børneopsparingskonto.
-
6) Rateopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A.
-
7) Rateopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 B.
-
8) Pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.
-
9) Aldersopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 12 A.
Stk. 2 Betegnelser som nævnt i stk. 1 må ikke anføres på kontoudskrifter eller andre dokumenter vedrørende opsparing og indlån, der ikke opfylder betingelserne for beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, § 51 eller § 53 A.
Stk. 3 Hvis en pensionsordning består af flere af de opsparingsformer, der er nævnt i stk. 1, skal hver af de pågældende betegnelser anføres i aftaledokumentet.
Når en pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, skal det i police, aftaledokument, kontoudskrifter samt ved registrering af medlemmer i pensionskasser, pensionsfonde og lignende anføres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold, eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold.
Stk. 2 Det skal anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt.