Ved indgåelse af aftaler om oprettelse af en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, skal pensionsinstituttet gøre ejeren af ordningen opmærksom på fradragsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-7. Pensionsinstituttet skal i den forbindelse oplyse den pågældende om muligheden for bindende at vælge en forhøjelse af årsfradraget inden for 46.000 kr.s-grænsen (reguleret) eller alternativt at foretage et frivilligt 30 pct.s fradrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, og om vilkårene for et sådant opfyldningsfradrag. Pensionsinstituttet skal give de samme oplysninger, hvis præmien, bidraget eller indskuddet til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende del af præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år.
Stk. 2 Når der indtræder afgiftspligt efter pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og den afgiftspligtiges årlige fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, har været mindre end de faktisk foretagne fradrag, skal pensionsinstituttet opfordre den afgiftspligtige til at meddele de oplysninger, der er nævnt i § 11, stk. 4, og på grundlag heraf beregne, om forfaldne præmier og indskud til den pågældende ordning har oversteget den afgiftspligtiges fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, idet eventuelle uafskrevne beløb skal fragå i det afgiftspligtige beløb efter pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1. Modtager pensionsinstituttet ikke inden udløbet af fristen for afgiftens betaling, jf. pensionsbeskatningsloves § 38, stk. 1, de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af dette fradrag, skal afgiften beregnes af det fulde afgiftspligtige beløb.