Pensionsbeskatningsloven § 14B

Denne konsoliderede version af pensionsbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Lov nr. 310 af 9. juni 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 og lov nr. 1691 af 30. december 2024

§ 14B

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af regulering, jf. § 13, stk. 2, og § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger efter § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, som Lønmodtagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garantifond, medregnes ikke til lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling som nævnt i 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Af kravet betaler arbejdsgiveren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke anvendelse på denne afgift.