Pensionsbeskatningsloven § 22A

Denne konsoliderede version af pensionsbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Lov nr. 310 af 9. juni 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 og lov nr. 1691 af 30. december 2024

§ 22A

Præmier og bidrag til en ordning omfattet af § 15 B, som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 15 B, stk. 6, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 11. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ejeren af ordningen kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden ordning omfattet af kapitel 1 med virkning for det indkomstår, hvor beløbet ikke har kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller hvor beløbet har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.