Kapitel 3 b Tidlig pension
En person, som er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, har ret til tidlig pension, hvis personen opfylder betingelserne i §§ 26 h-26 o og § 26 s.
Retten til tidlig pension er betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf. §§ 26 i-26 p, mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Stk. 2 Retten til tidlig pension, jf. stk. 1, bliver dog for en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlagt, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Stk. 3 En person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i
-
1) 1 år ved 42 års anciennitet,
-
2) 2 år ved 43 års anciennitet og
-
3) 3 år ved 44 års anciennitet.
Stk. 4 En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, kan modtage tidlig pension i
-
1) 1 år ved 43 års anciennitet,
-
2) 2 år ved 44 års anciennitet og
-
3) 3 år ved 45 års anciennitet.
Stk. 5 En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, kan modtage tidlig pension i
-
1) 1 år ved 44 års anciennitet,
-
2) 2 år ved 45 års anciennitet og
-
3) 3 år ved 46 års anciennitet.
Stk. 6 For en person, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil anciennitetskravet blive reguleret, jf. stk. 5, således at anciennitetskravet for tidlig pension følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. stk. 1.
Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med beskæftigelse, som pågældende har haft i de enkelte kalenderår, jf. stk. 3-9.
Stk. 2 Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3 Fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 4 Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 5 Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 6 Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 7 Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 8 Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 3-5 eller stk. 9 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 9 Personer, der i et kalenderår ikke opfylder stk. 3-8, vil få beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i kalenderåret, sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5.
Stk. 10 Ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 i et helt kalenderår medfører uanset det indbetalte ATP-bidrag, jf. §§ 3-7, altid 1 års anciennitet. Hvis personen alene har været ansat i fleksjobbet i en del af kalenderåret, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5.
Stk. 11 I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
En person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, optjener anciennitet for disse perioder.
Stk. 2 En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:
-
1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
-
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 3 En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:
-
1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
-
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
-
3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 4 En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:
-
1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.
-
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.
-
3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 5 En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:
-
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
-
2) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 6 En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:
-
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
-
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
-
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 7 En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:
-
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.
-
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.
-
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 8 En person, som har indbetalt ATP-bidrag, men ikke opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, og som samtidig er ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 26 i, kan få beregnet anciennitet efter stk. 2-7 for det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned.
Stk. 9 Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 2-4 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 10 I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Stk. 11 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er teksten til stk. 1 af § 26 k ved en fejl også indsat i stk. 11 af § 26 j. Ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere beskæftigelse fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, tæller med i hele optjeningsperioden.
I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er teksten til stk. 1 af § 26 k ved en fejl også indsat i stk. 11 af § 26 j. Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer født før den 1. september 1959 gives dog mindst 1 1/8 års anciennitet.
Stk. 2 Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1, jf. § 26 i, stk. 6 og 7, og § 26 j, stk. 5-8.
Ved beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende optjenes 1 års anciennitet for hvert år, virksomhedens nettooverskud er større end den maksimale årlige dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udgør virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige dagpengesats, reduceres beskæftigelsesancienniteten forholdsmæssigt. Hvis der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet. Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet, med henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan højst flyttes 1/4 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. Der vil i alt højst kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.
Stk. 2 Virksomhedens nettooverskud opgøres på grundlag af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 3 Personer, som har fået tilbud om støtte i form af tilskud til drift af selvstændig virksomhed på grund af en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, jf. §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil få 1 års anciennitet, hvis den selvstændige virksomhed har været drevet i hele kalenderåret. En person, som er omfattet af 1. pkt., og som alene har modtaget tilskud i en del af kalenderåret, vil få beregnet ancienniteten forholdsmæssigt.
Stk. 4 Den selvstændigt erhvervsdrivende kan optjene anciennitet for perioden før den 1. januar 1974, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fremlægger dokumentation for, at vedkommende har været selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 5 En selvstændigt erhvervsdrivende, som driver den selvstændige virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til sig selv, eller en ægtefælle ansat i den anden ægtefælles eller i sin egen og ægtefællens selvstændige virksomhed, hvor der er indgået en lønaftale med skattemæssig virkning, herunder ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013, vil få beregnet anciennitet efter § 26 i på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.
Stk. 6 Drift af selvstændig virksomhed i andre EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland medfører også optjening af anciennitet i hele optjeningsperioden.
Stk. 7 I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Begge forældre, herunder en medmor, optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption, jf. § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption. Ancienniteten optjenes fra og med dagen for fødslen eller datoen for adoption af barnet.
Stk. 2 Kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel. Ancienniteten optjenes i ugerne op til fødslen.
Stk. 3 Adoptanter optjener yderligere 2 ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet. Ancienniteten optjenes i ugerne op til modtagelsen.
Stk. 4 Personer, der har modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn, der ligger ud over de i stk. 1 og 2 nævnte perioder, optjener anciennitet for disse perioder.
Stk. 5 Der kan alene optjenes anciennitet i forbindelse med fødsel og adoptioner for personer, der er omfattet af reglerne i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland.
Stk. 6 Anciennitet ved fødsel eller adoption i et andet EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland tæller med i hele optjeningsperioden.
Ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af anciennitet:
-
1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
-
6) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse.
-
8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.
-
9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.
-
10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.
-
11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie.
-
12) Fleksløntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
-
13) Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter lov om social service, barnets lov og bistandsloven.
-
14) Tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven og serviceloven fra før 2003.
-
15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.
-
16) Ydelser under skoleoplæring og lærepladskompenserende uddannelse.
-
17) Perioder med ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser.
-
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
-
19) Perioder med opskoling som led i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren inden for samme branche til en tidssvarende offentligt anerkendt uddannelse.
Stk. 2 Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i perioden fra 1971 til og med 1977 ganget med 2, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der er fyldt 18 år, vil fra og med 1978 få den beregnede anciennitet ganget med 1,5, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud efter stk. 1, nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet beregnet efter 1. og 2. pkt. Fra det fyldte 18. år foretages beregningen af anciennitet efter 1. og 2. pkt. for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 3 I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, som svarer til de danske ydelser efter stk. 1, herunder ydelser, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i optjeningen af anciennitet.
§§ 26 i og 26 j om optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder tilsvarende anvendelse, når en person har
-
1) forhyring med dansk skib,
-
2) beskæftigelse i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
-
3) beskæftigelse i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse og
-
4) beskæftigelse i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.
Efter anmodning fra en ansøger af tidlig pension udleverer Rigsarkivet oplysninger om den pågældende til brug for Udbetaling Danmarks behandling af ansøgningen om tidlig pension.
Stk. 2 Rigsarkivets afgørelse om udlevering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3 En person, som optjener anciennitet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende og anciennitet fra en eller flere andre ydelser, jf. §§ 26 i-26 o, vil få beregnet en samlet anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser, som vil indgå hver især med en forholdsmæssig andel på baggrund af timetal eller perioder, som ydelsen er udbetalt i, dog således at der højst kan optjenes 1 års samlet anciennitet pr. kalenderår.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i dette kapitel.
En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan ansøge om tidlig pension. Personer, der er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, kan ansøge om tidlig pension, når personen er 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen. Ansøgning skal indgives via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Stk. 2 Udbetaling Danmark træffer snarest muligt og senest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1, herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig pension, jf. § 26 h. Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Stk. 3 Udbetaling Danmark skal vejlede om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s i afgørelsen om ret til tidlig pension.
Det er en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension, jf. dog stk. 7.
Stk. 2 Ved beskæftigelse forstås
-
1) beskæftigelse som lønmodtager,
-
2) ansættelse i fleksjob,
-
3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,
-
4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i barnets lov,
-
5) perioder med barselsdagspenge,
-
6) perioder med ledighedsydelse,
-
7) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
-
8) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 3 Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 1, anses for opfyldt, hvis personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet løntimer, omregnes indtægten med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 8, anses endvidere for opfyldt, hvis den pågældende kan dokumentere at have drevet selvstændig virksomhed.
Stk. 4 Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5 En person, der kan dokumentere beskæftigelse, jf. stk. 2 og 3, eller som kan dokumentere at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning, jf. stk. 1.
Stk. 6 En person, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt., kan opfylde kravet i stk. 1 ved senest 7 dage efter ledighedens indtræden at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse. Indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil dog, jf. stk. 4, skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen. Medlemskabet skal bevares uafbrudt frem til udløbet af 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt.
Stk. 7 Træffer Udbetaling Danmark afgørelse efter § 26 r, stk. 2, mindre end 12 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, skal perioden efter stk. 1, 2. pkt., være opfyldt efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension og 9 måneder frem, medmindre personen allerede opfylder kravet efter stk. 1, 2. pkt., ved overgangen til tidlig pension. Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
Stk. 8 En person, der inden overgang til tidlig pension har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social pension, anses ikke for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende gælder, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU-/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt efter lovgivningen i Schweiz, Storbritannien eller et andet land.
Stk. 9 Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden efter stk. 1.
Stk. 10 Personer, der overgår fra fleksydelse til tidlig pension, er undtaget fra betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning efter stk. 1.
Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, oplyse personen om tidspunktet for overgang til tidlig pension og om værdien af pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32 i. Udbetaling Danmark anmoder samtidig personen om at bekræfte tidspunktet for overgang til tidlig pension og indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i det omfang dette ikke fremgår af offentlige systemer og registre. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om ret til tidlig pension, mindre end 3 måneder før at personen kan overgå til tidlig pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen. Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
Stk. 2 Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på tidlig pension, når der ikke er dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i offentlige systemer eller registre og personen heller ikke fremlægger dokumentation for tilknytningen.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om tidlig pension efter § 26 r, om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s, om overgang til tidlig pension efter § 26 t og om udbetaling af tidlig pension efter § 33, stk. 3.
Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.
Stk. 3 Uanset stk. 1 kan der udbetales tidlig pension, hvis personen modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.