Pensionsloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af pensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social pension

Lov nr. 217 af 16. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,
som ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 831 af 14. juni 2022, lov nr. 875 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 726 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 1769 af 28. december 2023, lov nr. 631 af 11. juni 2024 og lov nr. 632 af 11. juni 2024

Kapitel 7 Beløb og regulering
§ 49

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:

  • 1) Grundbeløbet efter § 12, stk.1, udgør 75.924 kr. årligt.

  • 2) Pensionstillægget efter § 12, stk. 1, udgør årligt 83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

  • 3) Mediechecken efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.

  • 4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, udgør 54 pct. af dennes indtægt.

  • 5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.

  • 6) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.

  • 7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 87.900 kr.

  • 8) Førtidspensionen og seniorpensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen og seniorpensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg 53.304 kr.

  • 9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 249.728 kr.

  • 10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension og seniorpension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.

  • 11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.

  • 12) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.

Stk. 2 Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3 De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 4-7, og § 69, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8-11§ 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3. pkt., og § 48 a, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 12, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Stk. 4 De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 8, 9 og 12, samt i § 69, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-7, 10 og 11§ 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3. pkt., afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5 Det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 2, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Stk. 6 De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.

Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023
§ 49a

Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, og § 48 a, stk. 1.

Stk. 2 For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

§ 49b

Pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 2, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

§ 49c

Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.

Stk. 2 Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Stk. 3 Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende finansår.

Stk. 4 Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.