Pensionsloven § 26j

Denne konsoliderede version af pensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social pension

Lov nr. 217 af 16. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024

Anciennitet som lønmodtager, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag
§ 26j

En person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, optjener anciennitet for disse perioder.

Stk. 2 En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:

  • 1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

  • 2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 3 En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:

  • 1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

  • 2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

  • 3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 4 En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:

  • 1) 1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

  • 2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

  • 3) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 5 En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:

  • 1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

  • 2) ½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 6 En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:

  • 1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.

  • 2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.

  • 3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 7 En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:

  • 1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.

  • 2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.

  • 3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.

Stk. 8 En person, som har indbetalt ATP-bidrag, men ikke opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, og som samtidig er ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 26 i, kan få beregnet anciennitet efter stk. 2-7 for det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned.

Stk. 9 Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 2-4 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.

Stk. 10 I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.

Stk. 11 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er teksten til stk. 1 af § 26 k ved en fejl også indsat i stk. 11 af § 26 j. Ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere beskæftigelse fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, tæller med i hele optjeningsperioden.