Pensionsloven § 32h

Denne konsoliderede version af pensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social pension

Lov nr. 217 af 16. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 1456 af 10. december 2024 og lov nr. 1655 af 30. december 2024

§ 32h

Ved behandling af ansøgningen om overgang til tidlig pension opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, som er indberettet efter § 32 i, stk. 2, om de i § 32 g, stk. 1, nævnte ordninger og på grundlag af ansøgerens erklæring, jf. § 32 i, stk. 4.

Stk. 2 For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. § 32 i, stk. 2, 1. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse, som svarer til 5 pct. af det indberettede depot, jf. § 32 i, stk. 2, 2. pkt. Tidlig pension nedsættes i hele ydelsesperioden med det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 100.000 kr. (2020-niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i perioden med tidlig pension.

Stk. 3 Nedsættelsen af tidlig pension for pensionsordninger opgøres på årsbasis og omregnes til et månedsbeløb, der afrundes til nærmeste hele beløb i kroner, og som trækkes fra i den månedlige udbetaling.