Pensionsloven § 39c

Denne konsoliderede version af pensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social pension

Lov nr. 217 af 16. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 1456 af 10. december 2024 og lov nr. 1655 af 30. december 2024

§ 39c

Ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A som opgjort efter stk. 2 og 3. Beløbet omregnes til et bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Stk. 2 Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Stk. 3 Fradraget efter stk. 1 sker i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4 Fradraget efter stk. 1 fordeles ligeligt over kalenderåret.

Stk. 5 § 39 b, stk. 6, finder ikke anvendelse på fradrag efter stk. 1.